læs også, hvad Jesus siger og læg mærke til at der er forskel på det udvendige og det indvendige.

Matt 23,27-28 Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I ligner kalkede grave; udenpå ser de smukke ud, men indeni er de fulde af dødningeben og al slags urenhed. Således ser I også udenpå retfærdige ud for folk, men indeni er i fulde af hykleri og lovløshed.

Ordene om at de alle har samme tanke leder mig til at tænke på hvad Daniel har saft.

Dan 2,42-43 Og at tæerne dels var af jern, dels af ler, betyder, at kongeriget dels skal være stærkt, dels skrøbeligt. Når du så, at jernet var blandet med ler, betyder det, at de skal blande sig gennem ægteskab; men de holder ikke sammen, ligesom jern heller ikke lader sig blande med ler.

Lad os endnu engang læse Åb. 17,13 og se så, hvem det er der får al magt og myndighed.

Åb 17,13 De har alle samme tanke, og deres magt og myndighed giver de dyret.

Den såkaldte kristne verden vil blive som et skuespil med store og afgørende roller. Mænd med magt vil udstede love, som tvinger samvittigheden efter pavedømmets mønster. Babylon vil få alle folkeslagene til at drikke af sin utugts harmes vin. Hver nation vil blive revet med. Lad hende få, hvad hun har ladet andre få, giv dobbelt igen for, hvad hun har gjort, og skænk dobbelt op for hende i det bæger, hun skænkede. Lige så megen glans og vellevned, hun gav sig selv, lige så megen pine og sorg skal I give hende. For hun siger i sit hjerte: 'Jeg sidder som dronning og er ikke enke og skal aldrig mærke til sorg.' Åb 18,6-7.

De har én og samme tanke. Satans styrker vil blive forenet i en verdensomspændende sammenslutning, til én stor harmoni, Og deres kraft og magt stiller de til dyrets rådighed. Derved gør den samme egenmægtige magt sig gældende og undertrykker religionsfriheden, friheden til at dyrke Gud efter sin samvittigheds overbevisning, som pavedømmet lagde for dagen, da det før i tiden forfulgte dem, der vovede ikke at ville følge romerkirkens ritualer og ceremonier.

På grund af sin store nåde, bringer Herren ikke ulykker over jorden uden at han først advarer jordens befolkning. Profeten Amos siger: "Nej, Den Herre Herren gør intet uden først at have åbenbaret det for sine tjenere, profeterne." Amos 3,7. Da ugudeligheden hos menneskene før syndfloden fik Gud til at sende en vandflod over jorden, lod han dem først vide sin hensigt, for at de kunne få lejlighed til at omvende sig fra deres ondskab. I hundrede og tyve år genlød advarslen om omvendelse i deres ører, for at ikke Guds vrede skulle åbenbare sig i deres ødelæggelse. Men budskabet forekom dem at være tom snak, og de troede det ikke. De blev dristigere i deres ondskab, så de spottede Guds sendebud, gjorde nar af hans tryglen og endog beskyldte ham for vanskelig optræden. Hvordan tør nogen vove at træde op mod alle denne verdens store? Hvis Noas budskab var sandt, hvorfor kunne hele verden da ikke se det og tro det? En mands påstand imod tusindes klogskab! De ville ikke fæste lid til advarslen, og heller ikke søge ly i arken.